usability & UX

Don Norman 

Don Norman er en amerikansk forsker og forfatter. Han er især kendt for sit arbejde med design og UX (user experience), som handler om meget mere end bare designet af selve produktet. Se videoerne herunder for en hurtig indføring i nogle af hans tanker. 

kort om forskellen på Usability og UX

Usability (og egentlig også begrebet "utility") kan oversættes på dansk til brugbarhed, mens User Experience (forkortes UX) betegner brugerens følelsesmæssige oplevelse. Se modellen nedenfor, som er en oversat og let bearbejdet version af en model af Preece, J, Rogers, Y. og Sharp, H. fra: "Interaction Design: Beyond Human-Computer Interaction", 2002, 2006.

I den inderste cirkel er utility lagt ind under usability, og i den yderste er UX udspaltet i ønskværdige følelsesmæssige/æstetiske egenskaber

Modellen kan bruges, både når eleverne udvikler egne digitale artefakter, og når de analyserer eksisterende. Mens den inderste cirkel udtrykker værdier i en usability-vurdering, handler den yderste cirkel om værdier i forhold til UX. 

Der vil være eksempler, hvor kun enten den inderste eller den yderste cirkel er relevant, ligesom der vil være eksempler, hvor det giver mening at arbejde med begge cirkler.

En variant: "Do-goals" eller "be-goals"? 

Professor Marc Hassenzahl taler om to kvaliteter, som knytter sig til henholdsvis usability og UX, nemlig:

Ifølge Hassenzahl vil digitale artefakter typisk fokusere på en af de to kvaliteter. I undervisningen kan det være interessant i forbindelse med analyser af forskellige eksempler at overveje, om det er tilfældet og hvorfor. 

I elevernes egne artefakter vil det være oftest være hensigtsmæssigt at starte med at sikre, at deres produkter opfylder do-goals. Når dette er lykkedes, kan de fortsætte med at arbejde med be-goals, som ofte indbefatter en række designmæssige elementer, som er tidskrævende. 

undersøg med brugere

At forstå forskellen på usability og UX er vigtigt, både i elevernes egne designprocesser, og når de analyserer eksisterende digitale artefakter. Se derfor relaterede de relaterede sider om interaktionsdesign og brugertest.